Folkeskolen i Middelfart bliver vurderet af kommunens virksomheder

Dansk Industri, DI, tager hvert år temperaturen på det kommunale erhvervsklima og har i 2016 udgivet en 70 sider rapport, som dykker ned i og vurderer de forhold, der har betydning for en virksomhed. Der er besvarelser fra erhvervsdrivende i 96 kommuner, og på baggrund af besvarelserne bliver kommunerne rangeret. De erhvervsdrivende skal både komme med en overordnet vurdering af deres kommunes erhvervsvenlighed, og derudover skal de vurdere forskellige forhold som bl.a. infrastruktur, sagsbehandling, image og den kommunale velfærdsservice. Samlet set klarer Middelfat Kommune sig rigtig fint og vurderes generelt som en god erhvervskommune - den 5. bedste i landet. Det er rigtig flot, og det er et godt udgangspunkt for at skabe en attraktiv kommune for borgerne. Men når de samme virksomheder specifikt skal vurdere den indsats, kommunen gør for folkeskolen, lander vi på plads nr. 74, og når virksomhederne skal vurdere åbningstider og ventelister i daginstitutioner, bliver vi sendt på plads nr. 75. Samlet ender vi på plads 79 i velfærdsservice - folkeskole og børnepasning - fordi vi altså klarer os dårligt i begge velfærdsdiscipliner. Det er ikke længe siden, at Middelfart Skolevæsen kunne udsende en pressemeddelelse, der handlede om en folkeskole i god form vurderet ud fra målbare parametre som fx nationale test ,trivselsmålinger og folkeskolens afgangsprøver. Gang på gang bliver vi fra forvaltnings og politikeres side mødt med det argument, at folkeskolen i Middelfart har gode betingelser, eftersom eleverne klarer sig godt. Så længe en høne lægger et æg hver dag, kan man med en vis ret hævde, at hønens betingelser for æglægning er optimale, og på samme måde er det med børn i skolen. Hvis børnene lærer det, de skal, kan rammerne i skolen betragtes som værende fuldt ud tilstrækkelige. Men der er flere og flere forbrugere, der ikke lader sig spise af med, at et æg bare er et æg. På samme måde har vi gentagne gange påpeget, at skolens kvalitet ikke kan vurderes ud fra tal alene. Vi kan nu se, at de erhvervsdrivende åbenbart heller ikke bare tager tallene råt for usødet. Man kan ikke præcist se, hvad det er, der skubber Middelfart ned på plads nr. 74 på folkeskoleområdet. I rapporten står der blot: ”Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for folkeskolen”. En anden interessant rapport er netop blevet publiceret af DPU, Aarhus Universitet. Den handler om brug af nationale test i skolen. I rapportens sammenfatning står der bl.a. Lærerne har fokus på at forberede deres elever på testen i ugerne op til testdagen. Næsten alle taler med eleverne om testen, næsten halvdelen af lærerne giver eleverne undervisningsmateriale specifikt rettet mod testen, og mere end halvdelen underviser i stof der er relevant for nationale test. Dette er en praksis som frarådes af eksperter i nationale test fordi det kan føre til at eleverne bliver gode til testen uden at det er et udtryk for at de er gode til det man ønsker at måle. Det kaldes ofte for teaching to the test. Vi kan håbe, at disse rapporter kan være en øjenåbner for kommunen, så den indser, at fine tal ikke nødvendigvis indikerer en god skole. I værste fald gør tallene mere skade end gavn. I den forligstekst, som er lavet på baggrund af behandlingen af budget 2017, står der, at forligsparterne ønsker, at forældre og elever oplever skoler med høj læring, god trivsel og kvalitet i tidssvarende fysiske rammer. Dette mål skal bl.a. nås gennem medspil fra skolebestyrelser, personale, ledere og andre interessenter. Lærerne og lærerkredsen vil gerne bidrage til konstruktivt medspil. Kilder: di.dk og dpu.dk 

Billedet viser, hvordan virksomhederne i Middelfart vurderer kommunen på nogle forskellige parametre. Kilde: Lokalt erhvervsklima di.dk