Læseprojektet Vi læser for livet går nu ind i næste fase

Projektet løber indtil sommeren 2013. Aktiviteterne Lån en ekspert og Eksemplariske forløb er godt i gang, og 308 skoler får fra efteråret 2011 og til forår 2012 besøg af en ekspert. Nedenfor kan du læse om nye aktiviteter og tilbud i projektet.

Regionale møder for TR, læsevejleder og skoleleder

I marts 2012 afholder foreningen en række regionale møder for skoler om faglig læsning. Målgruppen er TR, læsevejleder og skoleleder. De tre parter skal tilmelde sig samlet til mødet. Møderne vil indeholde to oplæg:

· Oplæg om faglig læsning og skrivning, der har fokus på: Hvorfor er det vigtigt at arbejde med faglig læsning? Hvad er faglig læsning og skrivning?

· Oplæg om, hvordan skolen kan arbejde med at sætte faglig læsning på dagsordenen både på skolen generelt og i teamet.

Ud over oplæggene er der endvidere to gruppesessioner, hvor TR, læsevejleder og skoleleder får mulighed for at diskutere deres egen skoles fokus på faglig læsning.

Tid og sted

8. marts i Region Nordjylland

9. marts i Region Midtjylland

22. marts i Region Sjælland

23. marts i Region Syddanmark

29. marts i Region Hovedstaden

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, da der er et begrænset antal pladser til møderne. Yderligere information om møderne udsendes i januar.

Materiale til læreren vedr. forældremøder og læsning

Læsekonsulenternes Landsforening har udarbejdet et inspirationsmateriale til lærerne. Det indeholder en række råd om og ideer til, hvordan man på forældremøder kan informere forældrene om klassens skriftsprogsundervisning (skrivning, læsning og stavning).

Materialet tager udgangspunkt i Fælles Mål for faget dansk, og der er udvalgt en række fokusområder for undervisningen på alle klassetrin, som kan medvirke til opfyldelsen af trinmålene. De udvalgte fokusområder danner baggrund for de emner, der kan tages op på forældremødet.

På hjemmesiden www.vilæserforlivet.dk kan du finde materialet under fanebladet ”Forældremødet”. Det er muligt at klikke sig ind under de forskellige klassetrin.

Artikler om faglig læsning i de enkelte fag

Som en del af Vi læser for livet har foreningen, i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Læsning, fået udarbejdet en række artikler om faglig læsning og skrivning i de enkelte fag, som er målrettet faglærerne.

Målet med artiklerne er, at de både er teoriforankrede og indeholder ”den gode historie” fra praksisfeltet. Nationalt Videncenter for Læsning har været involveret for at sikre, at artiklerne er fagligt velfunderede og skrevet i et læsevenligt sprog.

Artiklerne er blevet bragt i de faglige foreningers tidsskrifter i løbet af efteråret 2011.

Du kan finde alle artiklerne samlet på læseprojektets hjemmeside, hvor der på nuværende tidspunkt ligger ni artikler. De resterende artikler vil løbende blive lagt ud på hjemmesiden.

Læs bl.a. om faglig læsning i sløjd, fysik/kemi, kristendomskundskab, billedkunst og matematik. Find hele artikelarkivet på www.vilæserforlivet.dk 

KOMMUNAL IT STRATEGI

Lærere bliver drivkraft i fremtidens digitale skole i Middelfart

Skoleudvalget vedtog den 12. december 2011 en ny strategi omkring brug af IT i kommunens folkeskoler. Strategien lægger med midler og politisk opbakning op til, at lærerne bliver den drivende kraft i udviklingen af den digitale skole.

Heine Kristensen, formand for lærerkredsen, støtter op omkring den nye IT-strategi: ”Jeg ser muligheder for, at der kan opstå nye samarbejder på tværs af skoler og mellem lærere og deres måde at forberede undervisningen på. På den måde bliver lærerne den drivende kraft i udviklingen af den digitale skole.”

En fælles investering i fremtiden

Middelfart Kommune har afsat midler til software- og hardwaremæssige investeringer, svarende til 3,5 mio. kr. frem til 2015. Dertil kommer, at kommunen har tænkt en proces, hvor forsøg på de enkelte skoler bliver det drivende i udviklingen. For at få løbet digitaliseringen i gang, er der med andre ord lagt op til, at skolerne kan lave forskellige forsøgsprojekter, i hvilke IT er det bærende element. Forsøgene skal kunne udbredes til andre skoler og afvikles i kommende skoleår, 2012-2013.

IT, der undervisningsdifferentierer

Det er altid en udfordring at tilgodese alle læringsniveauer i en folkeskoleklasse, så alle elever får undervisning, der motiverer og møder eleven på det rigtige niveau. Den opgave kan nye IT systemer være med til løfte.

Skoleudvalgsformand Kasper Højte (A) ser allerede nu store muligheder for, at de nye digitale tiltag støtter op omkring undervisningsdifferentieringen: ”Med nye digitale undervisningsmidler kan elever på forskellige faglige niveauer sidde i samme klasse og stadigvæk få en undervisning tilpasset den enkelte. Den tanke er også i god tråd med ”inklusion i nærmiljøet” – kommunens inklusionsprojekt. Projektet arbejder for at føre ressourcer og kompetencer på specialundervisningsområdet tilbage i de normale klasser. På den måde kan folkeskolen rumme forskelligheder, og sikrer, at også børn med særlige behov får støtte til at blive i nærmiljøet.”

Samtidig giver det øgede fokus på anvendelse af IT større muligheder for undervisning på tværs af skoler, byer og landegrænser.

IT får en mere fremtrædende rolle i fremtidens undervisning.

Middelfart Kommune tager nu et stort spring i retning mod fremtidens digitale skole. Kasper Højte forklarer: ”Ifølge KL skal så mange læremidler som muligt være digitale inden 2015. Det betyder, at eleverne i mange tilfælde skal bruge computer i stedet for den traditionelle bog. På den måde sikrer vi også, at de fleste læremidler vil være opdaterede i forhold til virkelighedens verden.”

Middelfart Kommunes IT-strategi for folkeskolen har indbygget tre pejlemærker som forventes opfyldt inden 2015.

Den digitale skole

I den digitale skole forventes det, at eleverne i stedet for at åbne deres bog logger sig på internettet og finder deres undervisningsmateriale. Materialet vil være opdateret og eleverne har mulighed for at arbejde på forskellige niveauer. Eleverne har mulighed for via internettet at samarbejde med hinanden på tværs af klasser, skoler og byer. De har ligeledes adgang til forskellige digitale værktøjer, så de kan præsentere resultatet af en opgave via computeren. De har også mulighed for at arbejde uafhængigt af tidspunkter, da alt, hvad de skal arbejde med, ligger klart, bare der er internetforbindelse.

IT - infrastruktur og andre investeringer

For at ovenstående kan lykkes, skal skolernes trådløse netværk være af en standard, så alle elever kan være på netværket samtidig. Middelfart Kommune har derfor afsat 3,5 mio. kr. til at forbedre skolernes trådløse netværk, indkøb af digitale læremidler, uddannelse er personale mv.

Digital kommunikation

Inden 2015 forventes det, at al skriftlig kommunikation omkring skolerne er digital. Allerede nu har skolerne et intranet, Skoleintra, hvorigennem mange informationer allerede sendes. Udbygningen af Forældreintra, som er en del af samme system, er godt i gang, og det forventes, at Forældreintra fremover bliver mediet for al skriftlig kommunikation mellem skole og hjem.

Den nye IT-strategi på folkeskoleområdet bygger på den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2012 - 2015 udsendt af Kommunernes Landsforening i år.

FOKUS PÅ LÆRERNES ARBEJDSTID

Lærernes arbejdstid kom atter under beskydning i slutningen af det gamle år. Måske fik Bertel Haarder i sin tid ikke tømt alle skuffer i skrivebordet, og da Christine Antorini fik tid til at se nærmere på indholdet, var et stykke papir med skriften: ”Lærerne skal undervise mere”, det første hun så.

KL var også på banen med påstanden: ”Kun 1 procent af lærerne underviser 19 timer eller derover om ugen”.

Anders Bondo reagerede ved at sende et brev til KL’s formand, Jan Trøjborg.

I dette brev blev Jan Trøjborg bl.a. spurgt om, hvordan han vil sikre kvaliteten i en folkeskole, der allerede har været udsat for milliardbesparelser og som samtidig skal inkludere flere og flere børn med særlige behov.  

TV2 News var også fremme i skoene og bragte nyheden om, at antallet af elever pr. lærer er lille i den danske folkeskole. I en mail til TV2 News gjorde Anders Bondo opmærksom på, at sammenligningen med andre lande sker på usammenlignelige præmisser.

I det hele taget ser vi en total mangel på seriøsitet i de undersøgelser, der danner baggrund for beskyldningerne mod os. Tag f.eks. frikvarterene, som konsekvent er udeladt, når undervisningstiden gøres op. Det regnes altså ikke for samvær med elever og dårligt nok for arbejde, når læreren er gang- eller gårdvagt eller sidder og spiser med eleverne i det store frikvarter. Det tæller heller ikke med, at en computervogn skal på plads eller hentes i frikvarteret, eller at en elev tillader sig den frækhed at spørge, efter at klokken har ringet.

Men ikke nok med det. Når vi bombarderes af påstande, om at vi kun underviser i ca. 1/3 af vores arbejdstid, sker det ved at dividere med 1924 bruttotimer. I dette tal indgår også ferie og søgnehelligdage, så ikke engang den lærer, der underviser i samtlige sine 1680 nettotimer, vil have en undervisningsprocent på 100. Det er da ikke seriøst.

I Middelfart Kommune er grundlaget for lærernormeringen et gennemsnitligt ugentligt lektionstal på 24 pr. uge.

Lægges elevpausen til er det 24 klokketimer pr. uge til undervisning og tilhørende tilsyn med eleverne i pauser.

Det er efter vores overbevisning en meget mere reel og seriøs måde at regne på.

Dertil kommer, at læreren kan have andre undervisningsopgaver som elevsamtaler, lejrskoler og undervisning på biblioteket. Det er klart, at nogle lærere underviser mindre, fordi de har andre opgaver som læse- eller it-vejleder, men så er der andre, der underviser tilsvarende mere, så rigtig mange lærere vil i praksis undervise 25 timer eller mere. 

En undervisningsandel på 24-25 timer eller mere kommer man altså ikke sovende til, og i sit brev til Jan Trøjborg beskrev Anders Bondo ret præcist, at undervisning kræver langt mere end blot tilstedeværelse i ”timerne”.: …undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for faget samt emner og stoffet skal varieres, så det svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, som det fremgår af folkeskoleloven. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål…

Jo, du kan godt være din arbejdsindsats bekendt.

Og du burde have ros af din arbejdsgiver, politikerne, for at løfte denne store opgave.

LÆRERNES UNDERVISNINGSTID

Ved en gennemgang af alle læreres aktivitetsplaner i skoleåret 2011-2012 kan vi konstatere, at rigtig mange underviser mere end 25 timer om ugen.

Kommunernes Landsforening har ellers været ude med en melding om, at kun 1 % af lærerne underviser mere end 25 timer. Det passer bare ikke i Middelfart.

Undersøgelsen

Skemaet viser andelen af lærere der underviser mere end 25 timer pr. uge eller 750 timer pr. år i skoleåret 2011/2012

Vi har naturligvis sendt disse tal ind til Hovedforeningen og til Anders Bondo Christensen for at vise, hvor utroværdig KL er i deres udmeldinger om, hvor lidt lærerne underviser. Vi vil ikke længere finde os i disse manipulerende udmeldinger fra vores arbejdsgiver.

Nu må det være nok!

FRIVILLIG GRUPPELIV

Den frivillige gruppelivsordning, som alle medlemmer kan tegne gennem Danmarks Lærerforening er udvidet, så den nu fortsætter til udgangen af det kalenderår, hvor den forsikrede fylder 70 år.

Tidligere forsikrede i aldersgruppen 68 til 70 år genoptages efter skriftlig ansøgning.